Sol, liggestol, café, restaurant, småshopping. Slut :-) Sådan er en Plomari-ferie - og det er skønt! Derudover kan man vandre i det smukke bagland og besøge ouzomuseet i den gamle ouzofabrik. Spørg en af de lokale for nærmere information, det har de helt styr på.

Lesbos er stor, og der er masser af muligheder for både korte og lange udflugter. Se fanebladet ‘udflugter’. 

Plomaris strande

Der er to strande i byen. Den mindste ligger et par hundrede meter til højre (mod vest), når man står på havnen, den lidt større ti-femten minutters gang i modsat retning. På begge strande er der liggestole og parasoller. En del af liggestolene er lidt ramponerede - til gengæld er de gratis, når blot man køber lidt cola eller kaffe i løbet af dagen.

Caféer og restauranter

En traditionelle græsk café kaldes en kafe neon - og dem er der nok af. På de små torve, i smalle smøger og på gaden langs havnen, hvor der også er en del tavernaer, restauranter med lokale græske retter. Vores foretrukne kafe neon er hos Zaki på den byens lille gågade. Under et tæt dække af grønt står små firkantede borde, hvor de fire stole på græsk vis konsekvent sættes på plads, hver gang nogen går, så de altid vender samme vej ud mod gaden. En ouzo eller en cola kan man få for 2 euro, en græsk kaffe for 1,20.

Nogle kafe neons serverer meze - en hyggelig og billig måde at få en bid frokost eller aftensmad. Man kan bestille meze enten med retzina eller med ouzo. Så får man de bestilte drikkevarer, en tre-fire små tallerkner med nippemad og en kurv brød. Maden er efter kokkens humør - man kan ikke bestille præcist, hvad man vil have. Det kan fx være en tallerken med feta, en med nogle kødstykker i sovs, en med lidt grønt og måske nogle fritter. Hele herligheden koster normalt mellem 8 og 10 euro for to personer, inklusive en flaske retzina.

På restauranter er det almindeligt, at man bestiller lidt forskellige retter fra menukortet og deler dem. Retterne bliver sat midt på bordet, og man får hver en lille tallerken. En tre-fire retter til to personer er passende, fx en græsk salat eller tzatziki plus et par andre ting.

Ved den lille strand mod vest  finder man to gode og hyggelige restauranter. Begge steder sidder men på en stor terrasse med udsigt over havet. Mama Katerina og Ewa i køkkenet laver skønne lokale retter, hvor der ikke er sparet på olivenolien. Den runde og humoristiske tjener er mama selv, som zigzagger med højt hævet bakke frem og tilbage mellem køkkenet på den ene side af gaden og terrassen på den anden, samtidig med, at hun vinker og råber en hilsen til de lokale, der kommer kørende forbi på vejen. I virkeligheden hedder mama ikke Katerina, men Eleni. Og det er også hende, der står for pasningen og rengøringen af vores hus. 

Lige efter trappen ned mod stranden ligger tyve meter længere oppe ad vejen Panagiotis’ taverna med superlækker mad og altid frisk fisk. Ejeren er mørkebrun af solen og har altid en kuglepen bag øret. Han har engang været dansk gift og forstår en lille smule dansk, så siger han ‘værsgo’ eller ‘tak’, er det ikke bare et kneb for at tækkes turister. Prøv hans calamari - mmm! Panagiotis sætter en ære i, at hans fisk og skaldyr er de friskeste, der fås. Så spørg endelig ikke, om han har frisk fisk - så risikerer I at blive smidt ud! 

Langs havnefronten ligger flere tavernaer. På hjørnet ved caféerne har Sultana gang i køkkenet, og lidt længere henne ligger endnu tre tavernaer på række - den sidste af dem, Seven Seas, har en virkelig delikat stifado, en slags gryderet med stykker af helt mørt oksekød.